Fra planetære grænser til Donut Economics!

I 2009 offentliggjorde Nature en rapport om planetære grænser udarbejdet af et internationalt team på seksogtyve forskere, herunder Johan Rockström og Will Steffen. De identificerede ni planetære grænser – tærskler, som menneskeheden ikke må overskride, for at bevare de gunstige forhold, der har muliggjort vores udvikling, og for at sikre, at vi fortsat kan leve bæredygtigt inden for et sikkert og stabilt økosystem. Med andre ord hjælper disse grænser med at forhindre pludselige og uforudsigelige ændringer i Jordens miljø.

Gennem årene har rammeværket for planetære grænser vakt enorm interesse. Forskere ved centret udvikler og anvender rammeværket inden for videnskab, politik og praksis. Siden 2009 er de ni dimensioner af rammeværket blevet opdateret, og den seneste illustrerede version kan ses i diagrammet modstående.

Udviklingen af rammeværket for planetære grænser. Licenseret under CC BY-NC-ND 3.0 (Kredit: Azote for Stockholm Resilience Centre, Stockholms Universitet. Baseret på Sakschewski og Caesar et al. 2025, Richardson et al. 2023, Steffen et al. 2015 og Rockström et al. 2009).

I 2012 foreslog økonom Kate Raworth at supplere de ydre, naturlige planetære grænser (“økologiske lofts”) identificeret i 2009 af Rockström og hans team med indre grænser (“sociale fundamenter”), som repræsenterer de grundlæggende menneskelige behov for et godt liv. Hun skitserede 12 forskellige dimensioner eller nødvendigheder, der udgør det “sociale fundament”: ligestilling mellem kønnene, vand, fred og retfærdighed, uddannelse, politisk indflydelse, mad, indkomst og arbejde, energi, bolig, sundhed, social lighed og netværk.

Planetære grænser og menneskelig trivsel kan illustreres gennem en ring og skaber dermed et stærkt rammeværk til at forstå forholdet mellem miljøets sundhed og menneskelige behov. Denne model fanger kompleksiteten i nutidens udfordringer og fremhæver de mange sammenhængende dimensioner, vi skal tage højde for. Den definerer to kritiske grænser: et socialt fundament, som skal sikres for at garantere et værdigt liv for ALLE, og et økologisk loft, der ikke må overskrides, hvis vi vil bevare en stabil planet.

Målet er, at menneskelig økonomisk aktivitet foregår inden for dette sikre og retfærdige rum. Det indebærer, at de væsentlige sociale behov som uddannelse, sundhed og adgang til mad opfyldes, samtidig med at vi forbliver inden for Jordens økologiske grænser. Det er dog vigtigt at huske, at dette rammeværk er en teoretisk model og ikke en færdig løsning.

Dette rejser et afgørende spørgsmål: Findes der virkelig et levedygtigt rum mellem det sociale fundament og det økologiske loft, og hvis ja, hvilke konkrete handlinger og veje kan gøre det muligt for os at bebo det på en bæredygtig måde?

Doughnut for Sustainability framework, adapted from Capmourteres et al. (September 2019), “A Complex Systems Framework for the Sustainability Doughnut.”

MEN, hvordan er denne model egentlig blevet implementeret i praksis?

Over hele verden eksperimenterer mange bevægelser, organisationer og byer med, hvordan de kan anvende Donut Economics i deres egne realiteter. Gennem Donut Economics Action Lab (DEAL)-platformen bliver denne kollektive energi synlig og åben for deltagelse. Et stort milepæl kom i april 2020, da Amsterdam blev den første by i verden til formelt at tage Donut-rammeværket i brug i sine offentlige politiske beslutninger, og dermed integrere social retfærdighed og økologisk omstilling i sin økonomiske genopretningsplan.

I boligsektoren har byen for eksempel prioriteret opførelsen af overkommelige boliger med lav forurening ved at omfavne principperne for cirkulær økonomi og materialer med lavt CO₂-aftryk. De ønsker at fortsætte med at designe byen på en klimaanpasset måde, med det mål at give borgerne renere luft og at mindske konsekvenserne af klimaændringer, såsom stigende temperaturer og øget nedbør.

Amsterdam har også lanceret programmer for genbrug af computere, hvor renoverede enheder bliver fordelt til lavindkomstborgere, samtidig med at private haver og kollektive urbane landbrugsprojekter blomstrer over hele byen.

Billede fra Noordoogst

Bruxelles er også en del af denne voksende internationale bevægelse gennem Brussels Donut-projektet, som søger at tilpasse Donut-teorien til de konkrete realiteter i den belgiske hovedstad. For eksempel indførte regionens regering i 2023 kriterier for, hvilke virksomheder der kunne modtage støtte, med fokus på miljømæssigt og socialt ansvar.